Go Back

Tomattærte

Nem og lækker tomattærte
Ret Aftensmad, frokost, hovedmåltid, tærte, vegetarmad
Keyword tærte, tomater
Antal 4 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 1 portion tærtedej
  • 2 store rødløg skåret i små både
  • 1 spsk god olivenolie
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • 1/4 dl mørk balsamico
  • 1 stilk frisk rosmarin
  • 1 stor bøftomat - ca 250 gram skåret i skiver
  • 2 stk æg str L
  • 1 stor håndfuld friskrevet parmesan
  • 1 stor håndfuld friskrevet rød cheddar eller anden ost der egner sig til varme retter
  • 1 spsk flydende honning

Sådan gør du

  • Varm ovnen op til 200 grader
  • Læg tærtedejen ned i et tærtefad, prik bunden med en gaffel og forbag bunden i 10-15 minutter.
  • Sauter rødløgene i lidt olie indtil de er møre. Riv rosmarin af selve kvisten og læg begge dele ned til løgene.
    Tilsæt herefter den mørke balsamico og lad det hele koge lidt ind.
    Tag selve kvisten op, men lad rosmarinen blive i.
  • Tag den forbagte tærtebund ud af ovnen og fordel de karameliserede rødløg henover bunden.
  • Pisk æggene sammen og hæld dem over.
  • Riv den røde cheddar og parmesanen henover og fordel herefter tomatskiverne over blandingen.
  • Dryp med flydende honning, lidt flagesalt og friskkværnet peber og stil tærten tilbage i den varme ovn i ca 30 minutter.
    Tip: Oplever du at kanterne tager for meget farve, kan de dækkes med lidt staniol.
  • Lad gerne tærten hvile på køkkenbordet 10-15 minutter inden du serverer den.
    Spis den evt med en enkel grøn salat.
  • Husk du kan følge mig på Instagram. På den måde kan du altid holde dig opdateret på alt det nye, der sker herinde på bloggen.