Go Back

Juleboller

Opskrift på store bløde juleboller med kardemommefrø, rosiner og sukat
Ret Bagværk, boller, brød, morgenbrød
Køkken dansk
Keyword boller, jul, julebagværk, juleboller, kardemomme, rosiner, sukat
Antal 1 portion
Forfatter Maj Schjøth

Equipment

  • Jeg bruger som altid en røremaskine

Ingredienser

  • 250 gram sødmælk hvis du laver dem langtidshæve, skal du bruge kold mælk ellers luner du den til lillefingervarm
  • 25-50 gram gær 25 gram hvis de koldhæves ellers kan du bruge 50 gram, så dejen hæver noget hurtigere
  • 60 gram rørsukker
  • 2 stk æg str L (1 til dejen og 1 til pensling)
  • 1 stk økologisk appelsin (du skal både bruge saften og skrællen der rives meget fint)
  • Ca 575 Hvedemel af god kvalitet
  • 75 gram smør (stuetempereret)
  • 1 tsk knuste kardemommefrø Kan købes i velassorterede supermarkeder eller i specialforretninger. Kan erstattes af stødt kardemomme, men det gir desværre ikke den samme gode smag.
  • 3/4 tsk flagesalt eller fint salt
  • 1/2 håndfuld sukat - fintsnittet
  • 1/2 håndfuld rosiner - måske mere hvis i er glade for rosiner

Drys:

  • 50 gram hasselnøddeflager Du kan også bruge mandelsplinter eller flager
  • 1/2 tsk knuste kardemommefrø
  • 2 spsk rørsukker

Sådan gør du

  • JULEBOLLER MED KARDEMOMMEFRØ, ROSINER OG SUKAT
  • Du kan både lade dejen langtidshæve - dvs på køl natten over eller bage samme dag. Derfor varierer gærmængden og temperaturen på mælken.
  • Kardemommekapslerne åbnes lettest, hvis du lægger dem ned i en morter og gir dem et dask med støderen.
    Fjern kapseldele og stød herefter frøene.
  • Rør gæren ud i mælken. Mælken skal være kold, hvis den skal langtidshæves og lillefingervarm, hvis du skal bage samme dag.
  • Rør herefter sukker, stødte kardemommefrø, saft og skal af den økologiske appelsin i.
  • Herefter tilsættes hvedemelet lidt ad gangen. Først når næsten al hvedemelet er rørt i tilsættes saltet.
  • Kør dejen blank og herefter tilsættes lidt ad gangen smøret.
  • Ælt dejen ved høj hastighed indtil den slipper kanterne på røreskålen.
  • Først til allersidst tilsætter du rosiner og sukat, der blot skal fordeles i dejen.
  • Dæk skålen og hvis den skal langtidshæve stilles den på køl natten over. Ellers stilles den til hævning et lunt sted 1 time eller til den er hævet til dobbelt størrelse.
  • Hæld den færdighævede dej ud på et meldrysset bord og del den i nogenlunde ligestore stykker. Jeg fik det til at passe med 80 gram pr bolle.
  • Form til stramme boller, der lægges over på en bageplade beklædt med bagepapir.
  • Dæk dem til og lad dem efterhæve 1/2 time inden de pensles med sammenpiskes æg og drysses med nøddeflager, rørsukker og kardemommefrø.
  • Bages ved 220 grader alm ovn i 12-15 minutter til de er flotte gyldne på overfladen.
  • Lad julebollerne køle en smule af på en bagerist inden de nydes
    Husk julebollerne er fryseegnede. De skal blot lunes i en varm ovn.
  • Du kan følge mig på Instagram og på den måde altid være opdateret på alt det nye herinde på bloggen.