Go Back

Forårsruller med kylling og grønt

Sprøde og lækre hjemmelavede forårsruller fyldt med kylling og grøntsager
Ret Aftensmad, Forret, Hovedret, Snack
Køkken Thai
Keyword forårsruller, kylling, løg, soyasauce, spidskål
Antal 20 stk
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 1 stk stort alm løg - fintsnittet
  • 1 stk rød chili (uden kerner) - fintsnittet
  • 1/2 stk spidskål eller hvidkål - fintsnittet
  • 4 stk gulerødder - groftrevet
  • 1/2 bundt forårsløg - den hvide del bruges i retten og den grønne del bruges som drys på de færdige forårsruller - fintsnittes
  • 400 gram hakket kylling Du kan også anvende gris eller okse
  • 4 fed hvidløg - fintsnittet
  • 2 spsk soyasauce
  • 2 spsk fishsauce
  • 1 tsk rørsukker
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • 1 pakke filodej eller 20 stk forårsrulledej
  • 1 stk æggehvide -bruges som lim til at lukke forårsrullerne med
  • 1 ltr olie - smagsneutral til stegning

Sådan gør du

  • Hak løg, spidskål, chili og hvidløg fint.
    Gulerødderne rives groft.
  • Varm en pande op med lidt olie og steg først kylling, løg og hvidløg og tilsæt herefter de resterende grøntsager.
    Lad det hele stege godt igennem og tilføj herefter krydderierne. Smag til og juster gerne med lidt ekstra om nødvendigt.
    Lad væden stege væk, så dine forårsruller ikke blir for våde. Lad herefter blandingen køle af.
  • Slå ægget ud og brug æggehviden til at pensle enderne på dejen med - den fungerer som lim, så enderne holdes lukkede.
  • Bruger du filodej, så skær den ud, så du har ca 20 stykker.
    Læg en stor spsk fyld på den nederste del af forårsrullen og rul halvvejs op inden du folder kanterne ind over. Herefter pensler du den øverste kant med æggehvide og ruller det sidste stykke lidt stramt.
  • Varm olien op til 180 grader i en jerngryde eller lignende og friter forårsrullerne 2-3 ad gangen i 3-4 minutter til de er sprøde og gyldne.
    Tag dem op og lad dem dryppe af på køkkenpapir.
  • Drys med den grønne del af forårsløgene og server dem lune med ekstra soya, ketsjap og sød chilisauce til.
    TIP: Forårsrullerne er velegnet til frysning. Så lav gerne en stor portion, så du altid har noget nemt og lækkert klar i fryseren.
  • Rigtig god fornøjelse