Go Back

Græsk kylling med risoni, feta og tomatsalsa

Nem og lækker one pot kylling og pasta med skøn smag fra det græske køkken
Ret Aftensmad, hovedmåltid, Hverdagsmad, One-pot
Køkken grækenland, Græsk
Keyword cherrytomater, feta, kylling, oliven, one-pot, pasta, risoni
Antal 4 personer
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 450 gram kyllingebryst skåret i mundrette tern
  • 1 stort gult løg - fintsnittet
  • 4 fed hvidløg - fintsnittet
  • 1 stor rød snackpeber - skåret i lange strimler
  • 4 1/2 dl Risonipasta
  • 5 dl vand
  • Lidt olivenolie
  • 2 spsk mørk balsamico
  • 2 tsk sød eller røget paprika
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • 1 håndfuld frisk oregano - fintsnittet
  • 1 håndfuld stenfrie kalamataoliven

Topping

  • 2 håndfulde cherrytomater - halverede
  • 1 fed hvidløg - knust
  • 1/2 håndfuld friske basilikumsblade - fintsnittede
  • 1/2 blok ægte græsk feta - smuldret
  • Lidt olivenolie
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • Lidt stenfrie kalamataoliven
  • 1 portion Tzatziki

Sådan gør du

  • I en stor pande eller gryde steges kyllingekødet i lidt olivenolie og der tilsættes frisk oregano, paprika, flagesalt og friskkværnet peber.
    Når kødet er brunet af sænkes varmen og den mørke balsamico tilsættes sammen med den fintsnittede hvidløg og løg. Lad det stege lidt et par minutter, hvorefter det hele tages op af gryden og stilles til side.
  • I samme gryde tilføjes lidt ekstra olivenolie og herefter ristes de strimlede røde snackpebre. Efter et par minutter tilføjes risonipastaen og vandet. Rør ofte, så risonien ikke brænder på. Tilberedningstiden for risoni er ca 10 minutter og den vil suge det meste af væden op.
  • Når risoni'en er ved at være al dente tilføjes kyllingen og de sorte oliven. Rør det nænsomt sammen og juster med ekstra krydderier efter smag og behag.
  • Lav toppingen ved at skære tomaterne i halve. Vend dem i lidt god olivenolie sammen med kalamata oliven, knust hvidløg, flagesalt, friskkværnet peber, smuldret feta og basilikumsblade.
    Lige før servering fordeles halvdelen af blandingen henover den varme kylling.
  • Server evt med en lækker hjemmelavet tzatziki
  • Rigtig god fornøjelse!