Go Back

Bobler med hindbær og sirup

Byd dine gæster velkommen med denne skønne sommerdrink med søde bobler og sommerens bær.
Du kan også lave den uden alkohol og nyde den som en lækker forfriskning en varm sommerdag.
Ret Drinks, småt og godt
Keyword sommer, velkomstdrinks, drinks
Antal 6
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 1 flaske sød mousserende vin f.eks. Asti Husk at stille den på køl i god tid forinden

Det skal du bruge til sirup:

  • 1 bakke friske bær f.eks. jordbær eller hindbær
  • 3 spsk Sukrin Gold Du kan også bruge rå rørsukker
  • 1 spsk kokosblomstsukker Du kan også bruge rå rørsukker

Sådan gør du

Sådan laver du sirup:

  • Start med at skylle bærrene og fjerne eventuelle stilke. Dryp dem grundigt af.
  • Tag min 6 bær fra og put dem i fryseren
  • Resten af bærrene koger du godt igennem sammen med sukrin og kokossukker
  • Passér massen igennem en finmasket sigte eller et rent klæde, så du har en ren saft uden kerner.
    Vil du have en rigtig tyk sirup skal du koge den yderligere ind, men det er ikke nødvendigt, hvis den skal bruges f.eks. til denne sommerdrink. Hæld den evt over på en rengjort og skoldet flaske og opbevar den i køleskabet. Lav evt. en dobbelt portion og glæd familien med en lækker sirup til is og pandekager.

Sådan laver du velkomstdrinken

  • Fyld en smule sirup i bunden af glassene evt sammen med lidt knust is, hvorefter du fylder glasset med den mousserende vin. Læg til sidst de frosne hindbær eller jordbær ned i glassene og server straks.
  • Rigtig god fornøjelse