Go Back

Franske flûtes - sprøde og luftige

Sprøde franske flûtes - så nemt og lækkert er det!
Ret Brød og kager, småt og godt
Keyword flûtes, franske flûtes, biga, surdej
Antal 2 stk
Forfatter Maj Schjøth

Equipment

  • Røremaskine med flad dejkrog og gerne en bagesten (pizzasten)

Ingredienser

Det skal du bruge

  • 2 1/2 dl koldt vand
  • Evt lidt biga (surdej) men kan udelades
  • 10-20 gram gær alt efter hvor travlt du har
  • Ca. 300 gram hvedemel af god kvalitet
  • 1 tsk flagesalt
  • 1 tsk flydende honning

Sådan gør du

Sådan gør du:

  • I røremaskinens kedel blander du vand, gær, honning og evt biga/surdej, hvis du bruger det
  • Rør ved lav hastighed det meste af melet i lidt ad gangen og derefter saltet
  • Rør til dejen bliver en ensartet masse og sluk derefter maskinen og lad dejen stå 5-10 minutter
  • Start igen maskinen og rør efter behov det sidste mel i, hvorefter du langsomt sætter farten op på røremaskinen - til max. Pas godt på din maskine ved at lægge en hånd godt ovenpå, så den ikke vibrerer for voldsomt under den høje hastighed.
  • Lad maskinen arbejde indtil dejen slipper kedlens kanter. Dejen skal nu være glat og blank.
  • Dæk kedlen med plastfilm eller en stor plasticpose og stil den til hævning et køligt sted natten over eller minimum 8-10 timer.
  • Har du travlt kan du opjustere gærmængden og anvende lunkent vand og lade dejen hæve ved stuetemperatur til dobbelt størrelse, men koldhævning gør bare noget godt for brødet, så har du tid, så brug koldhævning.
  • Når brødet er hævet færdigt sætter du enten en bagesten eller en bageplade ind i ovnen og tænder den på max temperatur - jo varmere jo bedre og min ovn er valgt fordi den kan gå op til de ønskede 300 grader.
  • Hæld dejen ud på et let meldrysset bord og del den i to med en bagespartel og fold dine flûtes sådan her:
    1) Form dem først til to aflange stykker
    2) Vend enderne ind mod midten
    3) Rul med hænderne dine flûtes ud i den længde du ønsker
    4) Stryg dem med våde fingre og drys evt med sesam
  • Stil dem til efterhævning i 30 minutter og stryg dem med fugtige fingre, så de ikke tørrer ud.
  • TIP: Min ovn har dampfunktion, men har din ovn ikke det, kan du varme ovnen op med en lille bradepande stående i bunden og der smide et glas koldt vand i, når du sætter bager. Så opnår du næsten samme dampfunktion og en virkelig sprød skorpe.
  • Med en bagespade lægges de to flûtes ind på den varme bagesten og de bages i ca 10-15 minutter alt efter hvilken ovn du har. Ovne varmer og bager meget forskelligt, så hold øje med dem og tag dem ud, når de er sprøde og gyldne på overfladen.
    OBS: Bruger du en af ovnens bageplader, vil jeg anbefale dig at lægge brødene over på bagepapir, for at undgå at de sidder fast på pladen.
  • Dagen derpå: Gårdsdagens flûtes blir sprøde igen, når du stryger dem med koldt vand og varmer dem op i en rygende varm ovn