Go Back

Sennepsmarinerede butterbeans

En dejlig lille vegetarisk ret eller tilbehør, der passer rigtig godt til både fisk og kylling. Du kan også blande dem med fine små kogte kartofler i en kartoffelsalat med ekstra fylde. Du kan finde opskriften på kartoffelsalat med marinerede butterbeans lige her.
Ret Salat, småt og godt, Tilbehør, vegetarisk
Keyword Butterbeans, Limabønner, sennep
Antal 1 portion
Forfatter Maj Schjøth

Ingredienser

  • 1 brik forkogte Butterbeans - grundigt skyllede og afdryppede (300 gram)
  • 2 spsk mild olivenolie
  • 2 spsk grov sennep (jeg brugte Grov sennep fra Løgismose)
  • Lidt flagesalt og friskkværnet peber
  • 1/2 håndfuld mandler - grofthakkede

Sådan gør du

Sådan gør du:

  • Udblød og kog butterbeans som anvist på posen og lad dem køle af. Eller brug de færdigkogte som købes på dåse eller brikker. Jeg brugte de færdigkogte, så portionen passer til 1 brik.
  • Da butterbeans tager bedre imod smagsgivere, når de er lune, varmer jeg dem lidt i en gryde. Jeg rører bare lidt i dem indtil de er lune uden at tilsætte hverken olie eller væde. Det går hurtigt og imens laver du marinaden.
  • Rør sennep ud i olien og smag til med flagesalt og friskkværnet peber.
  • Vend dem med de lune butterbeans. Jeg gør det i den lune gryde og hælder herefter blandingen over på et lille serveringsfad, hvor der pyntes med friske krydderurter eller mikrogrønt, grofthakkede mandler og evt lidt finthakkede cornichoner (kan udelades)
  • Rigtig god fornøjelse!