Go Back

Ginger beer sorbet

En skøn sorbet med Goslings gingerbeer og lime. En sød og frisk sorbet der egnet sig perfekt som dessert på en varm sommerdag.
Du kan fint bruge andre ginger beer mærker, bare de er velegnede til drinks.
Ret Dessert, sorbet
Keyword Ginger beer, Goslings, ingefær, sorbet
Forfatter Maj Schjøth

Equipment

  • Jeg bruger ismaskine, der sikre et godt resultat uden iskrystaller. Har du ikke en ismaskine, kan du stadig lave sorbet, men det er vigtigt, at du rører i ismassen under hele indfrysningen for at undgå de kedelige iskrystaller.

Ingredienser

  • 1 dåse Goslings Ginger Beer (330 ml) eller en anden ginger beer der er egnet til drinks
  • 2 spsk flydende ingefær fra @Plantemageren. Alternativt kan du rive frisk ingefær, men så skal du si væsken inden du kommer den i ismaskinen.
  • 125 gram Glukosesirup
  • 50 gram Rørsukker
  • 1/2 stk økologisk lime (saften)
  • 1 stk æggehvide - stiftpisket (den gør sorbet'en mere luftigt, men kan udelades, hvis du ikke spiser æg)

Sådan gør du

  • Hæld Gingerbeer, flydende ingefær, limesaft, sukker og glukosesirup i en gryde og bring det i kog. Sluk og stil til afkøling - først på køkkenbordet og derefter på køl indtil den er helt kold.
  • Bruger du friskrevet ingefær, skal du si massen inden den kommes i ismaskinen.
  • Hæld væsken på ismaskinen og lad den køre indtil sorbet'en begynder at stivne, så tilsætter du den stiftpiskede æggehvide (den gør sorbet'en mere luftigt, men kan udelades, hvis du ikke spiser æg).
  • Kør sorbet'en færdig og hæld den over i en aflang beholder og put den i fryseren indtil den skal bruges.
    TIP: Serverer du sorbet om sommeren, smelter den meget hurtigt. Stil derfor gerne glas/skåle nogle minutter i fryseren, så de er iskolde inden du anretter sorbet'en.
  • Rigtig god fornøjelse!