Go Back

Rødbedebøffer

Saftige, lækre og velsmagende rødbedebøffer med cremet feta.
Ret Aftensmad, antiinflammatorisk, frokost, vegetarisk
Keyword feta, rødbedebøf, rødbeder, vegetarisk
Antal 16 bøffer
Forfatter Maj Schjøth

Equipment

  • Jeg bruger en foodprocessor

Ingredienser

  • 700 gram rødbeder - skrællet
  • 2 stk løg
  • 3-4 fed hvidløg
  • 3 stk æg
  • 200 gram feta eller Puckost
  • 50 gram kapers
  • 4 tsk grov sennep
  • 50 gram havregryn
  • 3-4 spsk HUSK (den alm grønne) Du kan også bruge kikærtemel - prøv dig frem med hvor meget der skal i
  • Flagesalt og friskkværnet peber til at smage til med

Sådan gør du

  • Skær de skrællede rødbeder i grove stykker og kør dem til en ensartet masse i en foodprocessor sammen med løg og hvidløg. Du kan også rive dem på et rivejern.
  • Hæld farsen over i en skål og rør den med smuldret feta, æg, kapers, grov sennep, HUSK og havregryn.
  • Lad farsen stå i 15-20 minutter, så HUSK og havregryn suger væden fra rødbederne til sig.
  • Form en kugle af farsen og læg den over på en varm pande tilsat olie. Gentag og brug en flad paletkniv til at trykke farsen lidt flad og jævn i kanterne, så de får form som en hakkebøf.
    Steg dem færdige på den ene side inden du vender dem.
    Mine får 5-7 minutter på hver side.
  • Server i burgers, pitabrød, som vegetarisk pariserbøf med ristet (rug)brød, æg, kapersbær og friskrevet peberrod eller med en lækker salat, myntedressing og søde kartoffelfritter.
  • NOTE: Virker farsen for våd kan det være svært at forme og vende rødbedebøfferne. Tilføj lidt ekstra HUSK og havregryn og lad dem få tid til at suge den ekstra væde.