Bagefast kagecreme / vaniljecreme

Hjemmelavet kagecreme / vaniljecreme

I flere år valgte jeg at springe over der, hvor gærdet er lavest og brugte en pulver-kagecreme. Men hånden på hjertet, så smager de altså bare ikke nær så godt, som en hjemmelavet en af slagsen.

Jeg troede bare, at det var både svært og besværligt at lave vaniljecreme eller kagecreme, men den gode nyhed er: Det er det på ingen måde. Faktisk er det  akkurat lige så hurtigt som at lave en kagecreme på pulver.

Bagefast kagecreme / vaniljecreme

Vær den første til at vurdere!
Så nemt laver du din egen bagefaste kagecreme / vaniljecreme
Antal: 1 portion til 12 fastelavnsboller

(Tilberedningstider kan ændre sig ved justering)

Ingredienser

  • 2 stk æg str M/L
  • 4 spsk sukker
  • 2 spsk strøgne Maizena eller majsstivelse
  • 3 dl sødmælk (Du kan bruge minimælk, men sødmælk gir det bedste resultat)
  • 1 stang vanilje (korn plus den tomme stang) (Kan erstattes af 2-3 tsk vaniljesukker)

Instruktioner

  • For at udnytte den dyre vaniljestang bedst muligt skærer du stangen igennem og fjerner alle vaniljekorn med en skarp kniv. Drys lidt sukker ud på skærebræt'et og masser vaniljekornene med sukkeret, så de enkelte korn kommer til deres ret.
  • Pisk alle ingredienserne grundigt sammen i en gryde og tænd først herefter for varmen.
  • Pisk hele tiden og lad cremen koge godt igennem 2-3 minutter, så al melsmag forsvinder.
  • Når kagecremen ikke længere er kogende varm, kan du hælde den over i en fladbundet plastbeholder, sække den med husholdningsfolie helt ned på selve cremen og stille den i køleskabet.
    Tip: Det er meget vigtigt altid at dække cremen med husholdningsfilm HELT NED på selve cremen. På den måde undgår du at cremen trækker skind.
  • Cremen skal være helt kold inden den fyldes i f.eks. fastelavnsboller.
    Jeg hælder den som regel i en engangs-sprøjtepose og sætter en stor flødeskumstyl på. Så er det lettere at håndtere, når den f.eks. skal bruges som fyld i fastelavnsboller.
  • Opbevar altid kagecreme på køl, hvor den kan holde sig 2-3 dage.
  • Kagecreme / vaniljecreme er perfekt i de gammeldags fastelavnsboller sammen med lidt remonce. Men kagecreme kan du også bruge i jordbærkager m.m.

Videoopskrift

YouTube video
Bedøm opskriften
Vær den første til at vurdere!

(En bedømmelse og en kommentar er meget værdsat!)

Pin Del Udskriv
Fik du lavet opskriften?Tag mig gerne på IG med @majspassion eller brug #majspassion, hvis du laver mine opskrifter, det er så dejligt at se når I laver min mad!

Prøv min opskrift på de bløde gammeldags fastelavnsboller med remonce og creme, eller de svenske Semlor med mandelmasse og hindbærskum. I de svenske semlor, kan du også putte lidt af den dejlige kagecreme i bunden af bollen. Det gør dem bare ekstra lækre.

Lidt tips til den perfekte kagecreme / vaniljecreme

Som nævnt ovenfor, er det både nemt og på ingen måde svært at lave en hjemmelavet kagecreme / vaniljecreme. Men for at du får det bedste resultat, kommer her lidt tips, som jeg selv bruger – og det virker!

Bagefast kagecreme er netop vigtigt, når den skal bruges som fyld i f.eks. fastelavnsboller. Det er virkelig kedeligt og mega ærgerligt, når cremen flyder ud af bollerne. Men det er der heldigvis et nemt tip til, for du tilsætter simpelthen en smule ekstra Maizena eller majsstivelse og så er det problem løst.

Jeg bruger som hovedregel vaniljestænger, når jeg laver desserter og creme, men uha hvor er de bare blevet dyre. Jeg har derfor prøvet at lave en vaniljecreme med vaniljesukker – og det kan sagtens bruges. Så har du ikke lige en vaniljestang, så går du bare med vaniljesukkeret. Det er skrevet ind som et alternativ i opskriften.

  • Pisk alle ingredienserne grundigt sammen INDEN du tænder for kogepladen. På den måde sikrer du, at der ikke kommer æggeklumper i den færdige kagecreme.
  • Laver du en kagecreme med vaniljesmag – en vaniljecreme – får du det bedste resultat med en vaniljestang. Desværre er det blevet meget dyre og du kan derfor sagtens erstatte vaniljestangen med vaniljesukker. Det er skrevet ind som alternativ i opskriften.
  • Skal du bruge en bagefast kagecreme, er det en god ide at tilføje lidt ekstra Maizena eller majsstivelse. Har du ikke Maizena eller majsstivelse, så kan du til nød bruge hvedemel.
  • Dæk altid din kagecreme til med husholdningsfilm, der lægges helt ned på kagecremen. På den måde sikrer du at den ikke trækker skind.
  • Lad altid din kagecreme koge igennem ved svag varme i 2-3 minutter, så al melsmag forsvinder.
  • Køl altid kagecremen helt ned før den anvendes. Har du travlt, så hæld den færdige kagecreme over i en fladbundet beholder og stil den på køl.

Sådan nu er du klar til at lave den perfekte bagefaste kagecreme og måske fylde den i nogle hjemmebagte fastelavnsboller. Det blir lækkert!

Bagefast vaniljecreme / kagecreme - nem og hurtig opskrift fra Majspassion.dk
Del indholdet med nogen du holder af
Maj Schjøth
Maj Schjøth

Velkommen til MAJSPASSION, hvor jeg udlever min passion for lækker mad med masser af grønt og dejlig smag. Jeg elsker at stå i mit køkken og lave dejlig mad til familie og venner. Det er blevet til en del opskrifter, som jeg nu vil dele med dig! Opskrifterne er lette at gå til, for mad skal ikke være kompliceret - og der vil være tips og tricks, så alle kan være med.

Abonner
Giv besked om
Opskriftsvurdering




Email-notifikationer om svar til din kommentar er slået til som standard. Klik på -symbolet for at slå det fra.

0 Kommentarer
Inline Feedbacks
View all comments